På hjørnet af Ny Østergade og St. Regnegade i indre København har vi projekteret et spændende byhus i 5 etager.
Byggeriet består af erhverv- og butikker i stueplan, kontorer på 1. salen og 24 eksklusive lejligheder med en stor fælles tagterrasse med orangeri og ekstensive taghaver.
Byggeriet er beliggende i Københavns middelalderby direkte ovenpå metroen, en gammel klostermur og den gamle Østervold.
Tagvand opsamles i store tanke i kælderen og anvendes til automatisk vanding af taghaverne.
Bygningen er opført som et betonelementhus med udvendig isolering og puds samt naturstensfliser i nederste etage
Projektet er tildelt Store Arne 2021, BYGGERI Årets bolig 2021, Hovedstadens Forskønnelses diplom og er nomineret til Mies van der Rohe prisen