Arbejdsområder

Her på siden kan du få et overblik over de arbejdsområder, Henry Jensen A/S beskæftiger sig med. Klik på et af vores arbejdsområder for at læse mere om den specifikke afdelings arbejde. 

Henry Jensen A/S arbejder med alt ingeniørarbejde indenfor byggeri

Henry Jensen A/S – Rådgivende Ingeniører har i over 40 år varetaget private og offentlige byggeprojekter i hele landet. Vi har mange års erfaring og har blandt andet arbejdet på  

  • Boliger
  • Kontorejendomme 
  • Museer
  • Børnehaver
  • Skoler
  • Plejehjem
  • Anlægsopgaver 
  • Detailhandlen 
  • Cateringvirksomheder
  • Byggerier for forsvaret
  • Byggemodninger 

Du kan se et udpluk af de mange spændende projekter, vi har arbejdet på her 

Vi gør din vision bygbar

Hos Henry Jensen A/S arbejder vi med alle former for ingeniørarbejde indenfor byggeri. Vi rådgiver på alle slags projekter, hvad end der er tale om private byggerier, erhvervsbyggerier eller institutionsbyggeri.  

Vi har en lang række af tilfredse kunder og samarbejdspartnere, der har lært os, at det vigtigste er at have øje for hele byggeriet. Derfor har vi samlet samtlige ingeniørdiscipliner i samme hus. Hos os arbejder ingeniører, installatører og teknikere, der er specialister indenfor hver deres felt side om side på at finde de bedste løsninger til dit byggeri.  

Gennem videndeling og tværfaglig sparring opnår vi indsigt i byggeriet som helhed og rådgiver dig med udgangspunkt i vores tekniske indsigt, så du undgår at begå fejl, som bliver dyre og besværlige at rette op på, hvis de først opdages for sent i processen. Vi udfører din vision, men vi udfordrer dig også, når vi kan se, at noget ikke kommer til at fungere optimalt. 

Tværfaglig sparring giver den bedste rådgivning

Når vi får en opgave ind, sammensætter vi et tværfagligt team bestående af medarbejdere, der er specialiseret indenfor hvert sit felt. VVS-specialister, el-installatører og konstruktionsingeniører sparrer løbende med hinanden og sikrer, at alt spiller sammen i dit byggeri. Henry Jensen projekterer alt i 3D, og det gør os yderligere i stand til at arbejde ud fra et holistisk udgangspunkt, hvor forholdet mellem funktion og æstetik på dit byggeri er i fokus fra start til slut.  

Vores tværfaglige arbejdsmetode sikrer 

  • Blik for hele byggeriet inklusive forholdet mellem funktion og udseende 
  • Forudsigelse af forhindringer tidligt i processen 
  • Optimal kommunikation internt i teamet og mellem teamet og bygherren 

Når du arbejder sammen med os, arbejder du sammen med de samme specialister igennem alle byggeriets faser. Vores arbejdsmodel sikrer, at potentielle udfordringer forudses tidligt i processen, men også at ingen informationer går tabt, som det kan ske, når skiftende medarbejdere arbejder på det samme projekt. Når de samme mennesker arbejder på projektet, oplever vi større engagement hos vores medarbejdere, og også større tilfredshed med kommunikationen mellem specialisterne og bygherren. Når vi lærer hinanden at kende som samarbejdspartnere, mindsker det risikoen for misforståelser og giver optimal kommunikation til glæde for alle de involverede parter.  

Har du spørgsmål om vores arbejdsområder? Ring til os på Tlf.: 63 12 41 50 for at høre mere eller få et uforpligtende tilbud på dit byggeprojekt. Vi glæder os til at høre fra dig.